Mødelokale med kæmpestor skærm er et hit
Et aftenmøde i et af vores centre starter med velkomst og forfriskning. Aftenmøder foregår efter arbejde og er typisk fra kl. 17.00 til 21.00 inklusive tapas, sandwich, aftenbuffet eller en aftalt menu. På et aftenmøde kan der være lige fra 2 til 250 deltagere. Det største konferencerum har vi på Brogaarden, som rummer op til 250 deltagere på stolerækker eller 220 deltagere ved borde og byder på en stor 6 x 3,5 meter LED skærm i fuld HD, som er særdeles velegnet til produktpræsentationer og strategimøder. Ankomst- og afslutningstidspunktet for aftenmøder varierer og aftales ved booking af mødet. Alle vores centre har flere mindre mødelokaler og gode præsentationsmuligheder.
På vores centre har vi mange gæster, som løbende afholder deres aftenmøder hos os. Flere af vores gæster har også en fast aftale omkring månedlige, kvartalsvise, halvårlige eller helårlige aftenmøder f.eks. produktpræsentationer, salgsmøder, generalforsamlinger, fyraftensmøder, bestyrelsesmøder og ledermøder.
Vælg mellem tapas, sandwich eller aftenbuffet
Aftenmøder er inklusive mad og drikke, lokaler efter aftale med moderne AV-udstyr, gratis adgang til trådløst internet i hele centret og fri kaffe/the og frisk vand hele aftenen.
Aftenmøder kan tilrettelægges helt efter jeres ønske – også med hensyn til maden. Det kan være, at I foretrækker tapas serveret i et fællesområde og uformelle omgivelser, sandwich under mødet eller aftenbuffet, som indtages i vores restaurant. Det er helt op til jer.
Det kan også være, at I har særlige ønsker til mødefaciliteter, mødelokaler eller specialkost. Ved booking af mødet aftales evt. særlige forhold, og vi sørger for, at alt er klar og på plads til jeres aftenmøde som aftalt.
Gå-hjem-møde i hyggelige omgivelser
Et aftenmøde skal ikke nødvendig starte kl. 17.00 og slutte kl. 21.00. Mødet kan være kortere eller længere og med eller uden aftensmad.
Et kortere aftenmøde kan være et fyraftensmøde, et gå-hjem-møde eller et briefingsmøde. Fyraftensmøder starter typisk enten kl. 16.00 eller 17.00 og varer en til to timer. Her serverer vi ofte en sandwich og snacks inkl. en vand/øl under ved ankomsten.
Et længere aftenmøde kan starte kl. 15.00, og udover grundpakken for aftenmøder inkluderer kaffe og hjemmebagt kage ved ankomsten. De fleste aftenmøder slutter kl. 21.00, men det er muligt at aftale et senere sluttidspunkt.