Vinterlejr

Årets første ferielejr i lejrhusene på Brogaarden, finder sted i skolernes vinterferie i uge 7.
Som alle vores øvrige ferielejre, er denne lejr for børn med og uden fysisk- eller psykisk handicap i alderen 6-18 år.
Her er der plads til, at alle kan slå sig løs, have det sjovt, danne venskaber og hygge med hinanden på kryds og tværs af alder og interesser.
Der vil være masser af aktiviteter både inde og ude, så der er med garanti ingen, som kommer til at kede sig.
Er du frisk på en uge sammen med en masse andre børn og unge,
så ansøg allerede nu – vi glæder os VILDT til at se dig.
Børn med handicap betaler vores handicappris, og gælder alle børn med handicap, diagnose eller anden form for forsinket udvikling.
Det vil sige, at handicapprisen betales både, hvis barnet har et fysisk handicap eller har ADHD, OCD eller andre psykiske handicap.
Ved betaling af handicapprisen tildeles der en ledernormering på lejrene, der hedder 1:3,
hvor der for børn uden handicap er en normering på 1:6.
Med denne normering sikres der, at der tages højde for det enkelte barns behov med handicap.
Det giver børn, der ellers ikke kan få en ferieoplevelse mulighed for at være i socialt samspil med andre børn med og uden handicap.
Der er ”plads” til at deltagerne støttes i at indgå i fællesskab og netværksdannelse med de øvrige børn på lejren og støttes i at få nogle succesoplevelser.
Pindstrup Fonden vil gerne fortsat kunne tilbyde børn og unge, med og uden handicap, fantastiske ferieophold.
Vi har siden 1971 modtaget store donationer fra private, fonde og virksomheder uden at skulle betale skat.
De donationer gør det muligt for os at afvikle vores ferielejre.
For at vi fortsat kan modtage skattefrie donationer, skal vi hvert år INDEN den 1. december dokumentere, at en bred kreds af privatpersoner
støtter fonden med minimum 200 kr. pr. person – ellers kan vi IKKE længere modtage skattefrie gaver til formålet.
Derfor går 200 kr. af deltagerbetaling ind som gave til Pindstrup Fonden og FamilieNet. Du er dermed som deltager med til at hjælpe os
til fortsat at kunne afvikle lejre for børn med og uden handicap.
Pindstrup Fonden har mere end 50 års erfaring i afvikling af ferielejre for børn med og uden handicap. Der tages udgangspunkt i de ressourcer, som det enkelte barn har, og man kan ”komme som man er”, diagnose eller ej.
Målet med lejrene er, at børnene får øje på egne og andres kompetencer samt, at alle bidrager til og inkluderes i fællesskabet.
Rutinerede, voksne frivillige ledere står for lejrene i samarbejde med lønnede ansatte. Det frivillige lederteam er ”håndplukket” til ferielejren.
Ferielejrene byder på en uge sprængfyldt med sjove, spændende, udfordrende aktiviteter og fællesskab.
Det dækker over en 1:1 normering.
Har ens barn et handicap eller andre behov, der gør, at de ikke kan passe ind i en normering der hedder 1:3, men har brug for 1:1 støtte, kan det også lade sig gøre.
Det kan være et barn der pga. et fysisk handicap har brug for rigtig meget hjælp i forhold til løft, hygiejne, spisning m.v.
Det kan være et barn, der har et psykisk handicap, der gør, at det har brug for mandsopdækning ift. reaktioner, tager på vandreture m.v.
Det er muligt at sende en hjælper med hjemmefra, som er vant til at hjælpe barnet og kender barnets behov, det må dog ikke være en forælder.
Det er også en mulighed, at vi igennem vores frivilligteam stiller en hjælper til rådighed.
OBS! Prisen for personlig hjælper er en mérpris og skal lægges til deltagerprisen.
Kontakt
Pindstrup Fonden
Telefon: 6440 1700
Mail: bro@pindstrupfonden.dk
Mail: sikkermail.bro@pindstrupfonden.dk