Vi elsker fest og selskaber
Download flyer med festpakker og priser på Bymose Hegn
Vi elsker fest og selskaber og ikke mindst at holde dem med flotte opdækkede borde og et tjenerteam, der er der for jer. Vi opfatter det som en varm tillidserklæring, at I ønsker at betro os så vigtig en dag i jeres liv, når I afholder selskaber og fest på Bymose Hegn. At feste er at leve. På Bymose Hegn kan du holde alle livets fester, fra barnedåb, konfirmation og guldbryllupsfest til runde fødselsdage og romantiske bryllupsarrangementer.
Udsigt til Høbjerg Hegn og grønne områder
Fester kan holdes i forskellige lokaler alt afhængig af størrelsen på jeres selskab. Alle vores lokaler har udsigt til Høbjerg Hegn og store græsplæner. Større fester holdes i vores flotte restaurant med højt til loftet og god akustik. Restauranten kan rumme 130 gæster. Pejsen ligger over restauranten, med samme smukke udsigt. Her kan max. være 30 gæster. Tæt ved hoveddøren finder I vores sal samt andre indbydende festlokaler, der kan rumme op til 100 personer ved festopdækkede borde.
Restaurantens store terrasse er oplagt i sommerhalvåret til servering af velkomstdrink. Terrassen har et smukt kig op til skoven. Vores gæster nyder at gå direkte ud på terrassen og trække frisk luft.
Køkken med lokale råvarer og fokus på økologi
Vores køkken er årstidsgrønt med en brændende vilje til at vælge økologisk. Vi handler lokalt på forskellige gårde, havne og hos vores trofaste leverandører. Det giver et spræl til vores faste menuer og inspiration til de farverige og varierede buffeter, som vi serverer for vores gæster. Køkkenchefen og hans team sammensætter med omhu menuen ud fra jeres ønsker. Det er lækkert at være til konference, men det skal være himmelsk at være til fest.
Er vejret helt fantastisk, kan vi finde på at rykke hele køkkenet udenfor. Vi har et udekøkken foran restauranten på terrassen, kun et stenkast fra bålpladsen. Dét er forkælelse af alle sanser og altid super sjovt.