Brogaarden +45 64 40 17 00 – Bymose Hegn +45 48 79 84 00 – Pindstrup Centret +45 86 39 61 11

Restauranter

Restauranter med plads til mere end 300 gæster

Vi tilbyder flere restauranter på alle vores centre

På alle vores centre har vi et velkomstområde, hvor vores gæster bydes velkommen med kaffe, the og lidt lækkert.

Brogaarden kalder vi vores velkomstområde for banegården. På banegården kan der dækkes op med borde og stole til bespisning af 40 gæster. Udover velkomstområdet har vi tre restauranter. Den største af vores restauranter har plads til 140 gæster. Herudover har vi en mindre restaurant med plads til 50 gæster og en lille restaurant med plads til et mindre selskab. Alle kan indrettes efter behov. Brogaardens nyeste byggeri med værelser, Brohuset, bruges også til bespisning og fester. Det er typisk et større lukket selskab, som vælger af få maden serveret i den separate tilbygning. I alt har vi på Brogaarden plads til 325 spisende gæster på en gang. Så er der også fyldt op. I tilfælde af så mange gæster, vil mindre rum blive ryddet og inddraget til spiserum.

Bymose Hegn har vi flere festlokaler i forskellige størrelse. Vores største restaurant med skøn udsigt, god akustik og højt til loftet, har plads til 130 gæster. Pejsestuen, som ligger over restauranten, har samme smukke udsigt og rummer 30 gæster. Andre af vores festlokaler kan rumme op til 100 personer ved festopdækkede borde. Restaurantens store terrasse er oplagt til servering af velkomstdrinks og snacks. Fra terrassen er der et smukt kig op til skoven. Vores gæster nyder at kunne benytte terrassen under festlighederne.

Pindstrup Centret har I mulighed for at holde festen uden for hjemmet, men endnu bevare den hjemlige hygge og nyde vores dejlige udendørsområder; udekøkken med borde og stole, atriumgård med borde og stole, loungeområde med pallemøbler og hynder. Er børnene med, kan de løbe direkte fra restauranten ud på det grønne område, hvor der er foldboldmål, legeplads, mooncars og meget mere. Indenfor kan man trække sig tilbage i pejsestuen til et spil pool, eller bordfodbold, og hygge sig, mens ilden knitrer i pejsen. Det er muligt på Pindstrup Centret at leje en Soundboks- og/eller en Sony højtaler med indbygget lys til jeres fest.

Velsmagende buffet, specialkost og kageklassikere

Uanset hvilket center, du besøger, så vil du opleve vores store buffet med en bred variation af lækre lune og kolde retter samt oste og tilbehør, som altid er et hit og det foretrukne valg, når det kommer til mad blandt vores gæster.

Mange gæster roser også vores håndtering af specialkost. Alle retter på buffeten bliver præsenteret med et lille skilt med information om evt. gluten eller laktose.

Al bagværk laves fra bunden, og på kagebordet har vi ikke kun passion for søde nyheder, vi har også en forkærlighed for ”gamle” kageklassikere.

Læs meget mere om vores køkken og idéer til fremtidens køkken.

Fyld dit termokrus og picnic i det fri

På vores centre er der altid kaffe på kanden, og du er velkommen til at fylde dit termokrus med varm kaffe, som du kan tage med og nyde på din tur hjem efter et ophold på vores center.

To-go-madpakker og picnic-pakker bruges ofte til udflugter og aktiviteter i naturen. Madpakker arrangeres med køkkenet efter aftale.

Kontakt os

Ring til os