Tid og sted
Landskonferencen afholdes igen i år på Kursuscenter Brogaarden i Strib ved Middelfart på Fyn og finder sted i dagene 23. og 24. september 2024. Bemærk, at Landskonferencen i år foregår mandag den 23. og tirsdag den 24. september 2024. Hvis du gerne vil være sammenmed andre kollegaer og snakke og erfaringsudveksle lidt på kryds og tværs, er der mulighed for at ankomme søndag aften. Vi har lavet et godt tilbud på overnatning og tapasbord til kun 395 kr. Landskonferencen afholdes også i 2025 på Kursuscenter Brogaarden og finder sted i dagene 22. og 23. september 2025 med mulighed for at ankomme søndag aften.
Deltagerkreds
Landskonferencen henvender sig til medarbejdere og ledere, der arbejder i dag-, døgn- eller aflastningsinstitutioner for børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i alderen 0-6 år.
Den henvender sig også til medarbejdere og ledere, der arbejder i specialgrupper samt småbørnsvejledere og pædagogiske konsulenter, der beskæftiger sig med specialpædagogikken.
“Skal vi lege?”
“At lege er børns arbejde”, har Piaget sagt – og det er vi enige i.
De pædagogiske strømninger har længe blæst i læringens retning, men nu ændres kursen hen imod fokus på leg.
Ovenstående er årsagen til valget af årets tema – “Skal vi lege?”, fordi leg er værdifuldt for alle børn. Leg er børns måde at være i verden på, og danne erfaringer. Leg fremmer børns virkelyst, og motiverer til samspil og relationer.
På årets konference får du ny viden om leg.
Navne du møder på årets konference:
- Helle Marie Skovbjerg – om legepraksis i et specialpædagogisk perspektiv
- Tea Thyrre Sørensen – om neuropsykologisk udviklingsleg
- Mads Brodersen – om naturen i legen og legen i naturen
- Molis – om skærmforbrug og neurodivergens
- Leif Bjerre – om humor og arbejdsglæde
Vel mødt til to spændende og faglige dage, hvor vi ser frem til at blive klogere og være nysgerrige sammen omkring temaet leg, og forhåbentlig få nye vinkler på emnet.
Tilmeld dig årets konference, og nyd to dage i selskab med nogle fantastiske oplægsholdere og kollegaer fra nær og fjern.
Vi håber, at rigtig mange har lyst til at ankomme allerede søndag aften, hvor der er mulighed for erfaringsudveksling og hygge med kollegaer fra hele landet.
Styregruppen
Indbydelsen til landskonferencen kan downloades her: